Her i den senere tid har jeg holdt en del kurser, hvor læringsforløbet har været inspireret af læringsteoretikeren, E. Wengers model af “praksisfællesskaber” (communities of practice). Kort fortalt går det ud på, at som mennesker i den refleksivt moderne periode vi befinder os i nu, kan vi se frem til en evig udvikling af vores egen viden, som det f.eks. er kendt fra koncepter fra “Lifelong Learning”. Vi kan bruge en metafor til at beskrive dette; at vandre igennem et landskab fyldt med bakker. Bakkerne er praksisfællesskaber, hvor mennesker samles om særlige kompetencer, færdigheder, der giver værdi og mening for netop dem, der befinder sig i fællesskabet.

Med andre ord, så fortsætter vi med at “bestige små bakker” på vores vej gennem livet…

Bakkerne er, som nævnt, praksisfællesskaber, hvor kernekompetencer og viden dyrkes, rafineres og udvikles. Kompleksiteten ligger i, at vi selv vælger hvilke bakker vi vil træde op og ned ad – det ligger i den refleksive modernitets natur; vi har så mange valg, at det til tider kan føles uoverskueligt, at navigere i et “læringslandskab”! Derfor bliver vi stadigt mere og mere kritisk reflekterende, når vi skal tage stilling til, om vi vil træde ind i et praksisfællesskab, hvor kompetencer udvikles.

Der foregår en slags forhandling, hvor vi selv vil deltage og udtrykke vores mening…

Dette er én af de helt store udfordringer for ledere i virksomheder idag. Er medarbejderne med på en ide? Vil de tage godt imod et projekt, hvor deres kompetencer skal udvikles? Vil der opstå “sladder” og “chit-chat”? Vil medarbejderne gruppere sig i “for” og “imod” den nye læringsdagsorden?

Det er, kort sagt, ikke let at udfordre selvstændigt tænkende og kritisk reflekterende medarbejdere. Men, når motivationen kommer i højsædet, når den enkelte medarbejder føler at han/hun kan træde ind i et praksisfællesskab, som giver mening og værdi til den historie og identitet han/hun gerne vil skabe omkring sig selv, så sker der noget! Det kræver tålmodighed at opstarte praksisfællesskabet men det er, i sidste ende, en meget givende og optimerende måde, at få et læringsforløb til at fungere på.